Blog ·
Sådan fortæller du din familie, at du spiller
Du har øvet sætningen i bilen, i brusebadet og klokken tre om natten. Og hver gang stopper den et sted i halsen. At fortælle de mennesker, du holder af, at du spiller, hører til det sværeste, du kan gøre. For mange er det også dér, tyngden begynder at lette. Her er en måde at forberede dig på, så samtalen går bedre, end du frygter.

Hvorfor føles det så svært?
Spil er en hemmelighed, der vokser. Jo længere den holdes skjult, jo mere er der at forklare: timerne, pengene og de små løgne, der gjorde det muligt. Skammen siger, at du mister alt, hvis du fortæller det. I virkeligheden har de fleste familier for længst mærket, at noget var galt. Mange siger bagefter, at tavsheden var sværere at leve med end sandheden.
Du behøver ikke fortælle det til alle på én gang, og du behøver ikke sige det perfekt. Du skal bare begynde.
Vælg personen og tidspunktet
- Start med én. En kæreste, en forælder, en søster eller bror, som du ved lytter først og reagerer bagefter. De andre kan komme efter.
- Vælg et roligt sted uden andre. Ikke midt i et skænderi, ikke dagen efter et stort tab, ikke med børn i rummet og ikke i en telefonsamtale mellem to møder.
- Sæt tid af. Sig det ikke fem minutter før, nogen skal af sted. Samtalen skal have luft.
- Gør det ikke, mens trangen står på. Er du midt i en hård aften, så kom først igennem den. Spilletrang om natten kan hjælpe dig med det.
Hvad skal du sige først?
Den første sætning betyder mest, fordi den sætter tonen. Hold den kort og enkel:
- »Jeg har noget svært at sige. Jeg har spillet, og det er løbet løbsk.«
- »Jeg fortæller dig det, fordi jeg vil stoppe, og fordi jeg ikke vil gøre det alene.«
Fortæl derefter, hvad du ved, og lad være med at gætte på resten. Du behøver ikke have alle tallene med det samme, men gør dem heller ikke mindre, end de er. »Det er ikke så galt« og »det skete kun nogle få gange« er ikke værd at sige, hvis det ikke passer. At blive afsløret i en mindre udgave af historien gør senere mere ondt end hele sandheden nu.
Når samtalen handler om penge
Pengene er ofte det, der skræmmer mest, så tag dem som et selvstændigt skridt. Sig tydeligt, om der er gæld, og cirka hvor meget. Ved du det ikke endnu, så sig det, og aftal at sætte jer sammen og finde ud af det. Bed ikke den anden om at betale gælden i den første samtale. Et fælles skriftligt overblik over, hvem du skylder hvor mange kroner, og en aftale om, hvem der passer på pengene i en periode, er et langt bedre første skridt. I Økonomi de første 30 dage uden spil finder du en plan, du kan låne fra. Til selve gælden kan en gældsrådgiver hjælpe.
Hvad de måske føler, og hvad du kan gøre
Forvent stærke reaktioner: vrede, tårer, tavshed og spørgsmål, der svier. Vrede er ofte frygt i en anden frakke. Du behøver ikke forsvare dig, og du behøver ikke rette på deres følelser lige der. »Jeg forstår godt, at du er ked af det« er nok. Bliver det for hedt, er det i orden at sige: »Skal vi holde en pause og tale videre i morgen?«, så længe du faktisk kommer tilbage.
Tilliden kommer ikke tilbage på én samtale. Den bygges op af ugerne efter: at være ærlig, også når det er ubehageligt, og at gøre det sværere at glide i smug.
Efter samtalen
At fortælle det er ikke planens slutning, men begyndelsen. Watchover blokerer spillesider i Safari, Chrome og i andre apps' indbyggede browsere. Du låser beskyttelsen i et roligt øjeblik, så den ikke kan slås fra på to sekunder. Hvis et familiemedlem vil være din støtteperson, får vedkommende besked inden for minutter, hvis den slås fra. Støttepersonen ser aldrig, hvilken side, din browserhistorik, din placering eller dine beskeder. Rollen som støtteperson er altid gratis.
Vil familien gerne hjælpe, men ved ikke hvordan, er Sådan støtter du en, der vil stoppe med at spille skrevet til dem. Har du allerede spillet igen, siden I talte sammen, er Jeg har spillet igen. Hvad nu? til den morgen. Hos StopSpillet, Spillemyndighedens hjælpelinje, kan du desuden få gratis og fortrolig rådgivning, og de har information til pårørende. Det store billede står i guiden Kom ud af ludomani.
Ofte stillede spørgsmål
Skal jeg fortælle min familie, at jeg spiller?
Mange oplever, at det letter meget at fortælle det til bare én, de stoler på, og at det gør en plan mulig. Du bestemmer selv, hvem og hvornår. At begynde med én person er et rimeligt første skridt.
Hvad skal jeg sige først?
Hold det kort og ærligt: at du har spillet, at det er løbet løbsk, og at du vil stoppe uden at gøre det alene. Detaljer og tal kan komme, når det første øjeblik er gået.
Dette indlæg er til information og erstatter ikke lægelig diagnose eller behandling.